OPDATERET: 19. juli kl. 07:00
Vi stopper hermed med at erstatte fejlbehæftede produkter som følge af denne tilbagekaldelse.
Vores aftale med producenten er forlængst udløbet og vi tilbyder derfor ikke længere at erstatte fejlbehæftede produkter. Du skal derfor selv kontakte producenten for at opnå eventuel erstatning.
Vi beklager de gener dette måtte medføre.
OPDATERET: 29. april kl. 15:16
Ændring af betingelserne for erstatning for tilbagekaldte SMA WYSOY.
Fra d.d. er det ikke længere nok blot at sende os billede-dokumentation for købte, problematiske SMA WYSOY-produkter. Disse skal nu, efter forudgående aftale, sendes til os sammen med ordrenummeret for dit køb. Du skal selv betale returfragten. Vi erstatter derefter dit køb.
Dette nye krav er foranlediget af producentens ændrede håndtering af tilbagekaldelsen.
Vi beklager de gener dette måtte medføre.
OPDATERET: 30 marts. kl. 16.13
Udover batchnumrene i nævnt i det originale indlæg herunder, er vi desværre blevet kontaktet igen i dag og blevet oplyst at sagen har udviklet sig. Derfor er nedenstående batchnumre og "best before dates" ligeledes omfattet af tilbagekaldelsen;
NYE TILBAGEKALDELSER PER D. 30 MARTS
024957651Z 5th September 2022
015757651Z 5th June 2022
000957651Z 8th January 2022
928957651Z 15th October 2021
923357651Z 20th August 2021
TILBAGEKALDELSER PER D. 26. MARTS
025157651Z 7th September 2022
025057652Z 6th September 2022
025057651Z 6th September 2022
VIGTIG INFORMATION ANG. SMA WYSOY MODERMÆLKSERSTATNING
Vi er netop her til eftermiddag d. 29. marts 2021 blevet kontaktet af en leverandør om, at visse SMA Wysoy modermælkserstatninger KAN indeholde blå plastik fremmedlegemer (samme materiale som brugt til måleskeen i dåsen).
Det drejer sig om følgende batchnumre: 025057651Z, 025057652Z og 025157651Z med udløb juni/2022 og september/2022 - batchnummeret kan ses i bunden af dåsen.
Vi har gennemgået vores lager og frasorteret modermælkserstatningerne med disse batchnumre inden ordrebehandlingen i dag og der er således ikke grund til bekymring over disse og fremadrettet.
Ingen andre batchnumre end de nævnte er berørte, men vi kan ikke udelukke at have solgt produkter med disse batchnumre tidligere, hvorfor vi opfordrer dig til at tjekker de modermælkserstatninger, du måtte have i din besiddelse for netop disse batchnumre.
Skulle du mod forventning være så uheldig at have en eller flere modermælkserstatninger med en af disse batchnumre, beder vi dig tage billede af dem og udløbsdatoen og sende billederne til info@plantebaby.dk sammen med dine kontaktoplysninger og ordrenummeret på købet hos Plantebaby og dernæst kassere produkterne - og vi vil enten erstatte produkterne så længe lager haves eller refundere beløbet alt efter dit ønske.
Leverandøren har ikke udmeldt, at der er tale om, at produktet kan anses som farligt, men vi ønsker ikke at tage nogle chancer hvorfor denne tilbagekaldelse udsendes herfra. Fødevarestyrelsen er tillige blevet orienteret om tilbagekaldelsen jf. gældende lovgivning.
Vi beklager mange gange og håber på din forståelse!